DEn SYNODale proces.
Der er en omfattende synodal proces i gang overalt i den katolske verdenskirke. Se biskoppens introduktion her.
I har alle fået brev fra Biskoppen, om at svare på spørgsmål om jeres personlige erfaringer med kirken, dette i forbindelse med den synodale proces som Pave Frans har sat i gang. Se mere om den synodale proces på katolsk.dk (Åbner i nyt vindue).
Efter de mange aktiviteter i 2022 blev der i september og oktober 2023 afholdt et stort synode-møde i Rom, hvor blandt andre Sr Anna Mirijam deltog sammen med biskoppen og andre danske katolikker. Det fortalte hun om på et velbesøgt synode-møde i Sankt Therese Kirkes renoverede menighedssal lørdag den 27. januar 2024, og som refereres herunder.
Læs sammendraget fra synodemødet her.
Synode aktiviteter 2023:
Fællesmøde Om Synoden afholdt Lørdag Den 27. Januar 2024
En oplagt og inspirerende Sr. Anna Mirijam gennemgik på en times tid, hvordan det store synodale møde i Rom blev gennemført med 375 medlemmer, heraf ca 275 biskopper, lidt over 50 præster og ordensfolk og ca 45 lægfolk, kvinder og mænd. Antallet af inviterede ikke-biskopper var lidt under 100, heraf lidt over halvdelen var kvinder.
Der var derudover 8 “gæster/observatører” og ca 75 kvinder og mænd, som “eksperter” i betydningen af teologiske rådgivere og ansatte i Synodens Generalsekretariat uden stemmeret.
For at så mange deltagere med så forskellig baggrund alle kunne komme til orde blev oplæg og samtaler styret meget stramt: 12 deltagere placeret ved 35 borde med al nødvendig og nyttig teknologi.
Med god forberedelse fra alle, styret taletid uden afbrydelser, krav om lytning, opsamlinger og til sidst skriftlige afleveringer af bordenes demokratisk vedtagne konklusioner.
Et vigtigt værktøj var “Samtaler i Ånden”, som på trods af sine begrænsninger er frugtbart, når det gælder om at lytte autentiske og genkende, hvad ånden ønsker at sige til menighederne. Det har fremkaldt glæde, forundring og taknemmelighed og er blevet som en vej til fornyelse, der forvandler enkeltpersoner, grupper og kirken.
Som grundlag er især brugt “Forklaringen på bjerget” og Emmaus”. Som grundlag for samtaler og udveksling står “Kirken er vores hjem”. Ved de enkelte borde kunne sidde lægpersoner, ordensfolk, biskopper og kardinaler fra alle verdensdele - selv paven var “blot en deltager” ved et bord. Derfor blev det understreget, at “alle har autoritet gennem dåben!”, og at alle, også de øverste gejstlige, “lytter til en symfoni af autoritet” fra alle deltagere.
Som et eksempel på de mange vigtige budskaber og resultater af synoden læste Sr Anna Mirijam fra afsnittet om kvinders voksende deltagere Både ved sit sprog og selvfølgelig indhold var det helt anderledes formuleret (af kvinderne selv) end de øvrige, ofte tunge, teologiske tekster.
Sammendrag af dokumenter fra synoden kan se her på katolsk.dk. (Åbner i nyt vindue)
Programmet:
kl 11:30: Frokost (da mange kommer ned efter messen).
kl 12:15 - 14:25: Synodemøde i menighedssalen. Starter med oplæg af sr. Anna Mirijam Kaschner.
Læs sammendraget fra synodemødet her.
sammendraget er også sendt til Bispekontorets synode-gruppe som ønsket i Brev til menigheden herunder.
Materialer Kan Ses Her (Åbner I Nyt Vindue):
Synode aktiviteter 2022:
Vi er som menighed blevet opfordret til at arrangere en synodal proces. Derfor holdt vi lørdag den 19. marts 2022 et arrangement, hvor vi startede med messe kl 10 og derefter gik i menighedssalen til fælles dialog om de temaer, Bispedømmets synodale arbejdsgruppe havde lavet materiale til.
Introduktion til den synodale proces i menigheden
Vi var 30 personer, som samledes og spiste frokost efter messen. Vi startede arbejdet med at bede om Helligåndens vejledning og sammen bede en bøn til Helligånden (Se Adsumus-bønnen her.) Derefter fordelte vi os i 5 grupper. Vi fordelte os i forskellige rum, for at have ro til fordybelsen. Hver gruppe talte om de tre udvalgte temaer: Fællesskab, Deltagelse og Mission.
Vi samledes til opsamling efter hvert tema, hvor hver gruppe gav et resume af deres erfaringer og oplevelser. Dette resume blev optaget og er brugt til at sammenskrive referatet, der er sendt ind til Bispedømmet. Referatet fra 2022 kan læses her.
Tak til alle der deltog aktivt og engageret, og som følte sig trygge nok, til at dele både de glædelige og de sorgfyldte erfaringer med hinanden. Og tak til Kisser for dejlig kage til kaffen, den var meget velkommen i slutningen af dagen.
På vegne af den Synodale gruppe i menigheden, Michala
De 10 temaer fra Vademecum kan læses her.
Læs mere om den synodale proces på katolsk.dk.