RETRÆTER, fester og andre arrangementer

Her er samlet indtryk fra mange af de meget forskellige arrangementer, pastoratet har afholdt de sidste år, og invitation til nye:

Sankt Andreas og Sankt Thereses Pastorat har en lang tradition for religiøse retræter. De afholdes ofte i forbindelse med de religiøse højtider og i sammenhæng med de daglige messer og tilbedelser i vores smukke kirker. Vi er heldige at have meget kvalificerede eksperter i meget forskellige temaer.

Desuden fejrer vi mange fest- og helligdage på behørig vis, enten med højtideligheder eller dejlige fester.

Se om de afholdte arrangementer i år herunder, og om de tidligere år ved at åbne årstallet.

Afholdt i 2025

• Søndag den 23. marts 2025 afsluttede p. Lars Messerschmidt foredragsrækken om messens teologi. Læs mere her.

• Søndag den 23. februar 2025 fortsatte p. Martin Chase foredragsrækken om messens teologi. Læs mere her.

• Søndag den 26 januar 2025 fortsatte teolog Eva Maria Nielsen foredragsrækken om messens teologi. Læs mere her.

• Søndag den 2. januar 2025 fortalte Michala Lange ved kirkekaffen i Sankt Therese om sit arbejde i pastoralrådet. Læs mere her.

• Søndag den 27. oktober 2024 startede Eva Maria Nielsen det første af fire kirke-kaffe foredrag om messen. Se mere her.

Afholdt i 2025

P. Lars (pL) begyndte med at sige, at efter 2. Vatikan Koncil er man blevet mere opmærksom på bibelen. Pave Benedikt XVI har i 2010 skrevet en rundskrivelse (endnu ikke kommet på dansk), hvori han understreger, at bibelen er kirkens GRUNDBOG. Altså ikke en katekismus, som mange vist har lært.

Derefter gik han over til at tale om messens liturgi – og især eukaristien (kommunionen) ud fra netop bibelen, nemlig Johannesevangeliets kapitlerne 1; 2; 6  og 13-17.

pL citerede først fra kap. 1, hvor Johannes døberen siger ”Se, det er Guds lam, som borttager verdens synder”. Den samme sætning udtales faktisk ved hver messe som en invitation til os til at modtage kommunionen.

Derefter talte han om brylluppet i Kana, hvor Maria, Jesu moder gør opmærksom på, at vinen er sluppet op. Jesu svar lyder som en afvisning af hendes anmodning. Men vi ser af det følgende hændelsesforløb, at sådan opfatter hun det ikke. Det er en korrektion. Hun tænkte, at det var nu han skulle vise sig som Frelseren. Han siger: ikke endnu. Jesus er den kommende brudgom.

Så gik han over til kap. 6, der er Jesu egen belæring om eukaristien set gennem evangelisten Johannes’ briller.

Scenen er ikke en ørken, men et nærmest paradisisk område (”der var meget græs”). Samtidig er stedet udenfor Israel ”på den anden side af Galilæas sø” – altså i hedningeland = henvendt til alle! Og på ”bjerget” er ikke et bestemt bjerg. Nej, det er det nye Zion i modsætning til det gamle Zion i Jerusalem. Jesus etablerer en ny påske (jf. ”kap. 6, v 4:” jødernes højtid, påsken, var nær”).

Der var omkring 5.000: det samme antal, som apostlenes gerninger fortæller, at den første menighed hurtigt kom op på. Menneskene blev bedt om ”at sætte sig”. De skulle danne bordfællesskab og samles i mindre grupper. Det gjorde de første kristne også; nemlig i ”husmenigheder” på omkring 50.De havde jo ikke kirker så man samledes i gården hos de velhavende medlemmer. En sådan indre gårdhave kunne rumme omkring 50. Der tales om os – alle kristne.

Så beder Jesus ”bordbøn” (takkebønnen) og deler SELV ud til alle. Også i dag – i vores messe – er det Jesus, der taler gennem præsten og deler nadveren ud gennem præsten.

Tiden blev herefter lidt knap, så pL gik hurtigt over til enkelte yderligere punkter.

Efter at mange disciple var blevet forarget over Jesu lære om eukaristien og havde forladt Ham, spurgte Jesus de tolv (første gang, der nævnes tolv!) om de også vil gå. Peter svarer med de ord, der også er vores – alle kristnes trosbekendelse: ”Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord, og vi er kommet til tro, og vi har erkendt, at du er Guds hellige”. Troen er en udvikling ”vi er kommet til tro”!

Johannes’ omtale af Jesu død er anderledes end de andre evangelisters. Jesu død er hans herliggørelse.

Samtidig skal man også bemærke, at Jesus døde på samme tid som man slagtede påskelammene i templet. Jesus ”slagtes” ikke på tempelbjerget men på det nye Guds bjerg, nemlig Golgata. Den nye påske indstiftes her. Og Jesus opgiver ikke ånden, som der står i den danske oversættelse. Nej, han overgiver Ånden, nemlig Helligånden, som det også bevidnes ved, at blod og vand udgik fra hans side (tegnene på Helligånden).

Samtidig skal man bemærke, at Maria, Guds mor igen er tilstede.

I Kana tiltaler Jesus hende ikke som ”mor” men som ”kvinde”. Den samme omtale brugtes også om Eva, vor stammoder inden syndefaldet. Guds mor er den nye ”stammoder” i den nye pagt. Kirkens mor.

Maria tror ved brylluppet i Kana, at det er nu, det sker. Men det sker først her, på Golgata. Nu etableres Kirken. Det nye Guds folk.

Messen er den kristne påske og den skal fejres så ofte som muligt.

Tak til Gertrud M for et fyldigt referat.

Gå til toppen

P. Martin Chase, SJ, holdt det 3. af de i alt 4 oplæg om messens liturgi, og indledte med at fortælle om det romerske Missale, som vi i DK har fået med 50 års forsinkelse i 2022.

P. Martin påpegede, at Eukaristi på græsk betyder taksigelse. Eukaristien er en handling, nemlig at sige tak (se 1.Kor.11, 23-26), og vi gør det sammen. Vi fejrer sammen et vigtigt ritual, som har real-præsens, og som forener nutid, fortid (det jødiske sabbats måltid, Jesu sidste måltid med apostlene, hvad der skete i påsken) og fremtid. Gennem det ritual der fejres, sker Jesu indstiftelse af nadveren igen – det er ikke blot et ritual vi fejrer til minde om…

Ritualet foregår på 3 forskellige planer samtidigt:

1.  et rituelt plan, der omfatter selve handlingen og den konkrete situation

2. et mystisk plan

3. et objekt plan, omfattende målet for handlingen, hvad er det vi gerne vil opnå (f.eks. at blive mere åbne for Kristi Ånd og kærlighed).

Som det er med ritualer, finder de sted i forbindelse med overgange fra én tilstand til en anden. Således også når vi fejrer Eukaristi:

A) Vi forbereder os hjemmefra på at noget anderledes og særligt vil finde sted, og præsten iklæder sig paramenterne, vasker hænder (en gl. jødisk skik). Senere bærer vi gaverne op, bordet dækkes og vi samler kollekt ind (i den tidlige kirke til de fattige).

B) Under bønnen ”som vandet blandes med vinen….” hæves patene og kalk ganske lidt for at markere det liminale, den vigtige fase, hvor tid og rum er ophævet, dér hvor handlingerne sker her-og-nu og samtidig udenfor tid og sted. Når vi Ihukommer de hellige er vi i det liminale felt. Dette gælder endvidere når indstiftelsesordene udtales: ”Dagen før sin død…løftede sine øjne mod Himlen til dig, Gud …. Fremsagde takkebønnen (Eukaristien) og udtalte velsignelsen, brød det…..” I dette øjeblik er Kristus til stede i tid og rum. Her-og-nu, fortiden og evigheden går i dette øjeblik op i en højere enhed. Vi befinder os også i det liminale felt, når vi synger Sanctus, beder Fader Vor, modtager og giver fredshilsen, når vi hører ”se det Guds lam, som borttager verdens synd. Salige er de, som er indbudt til Lammets bord”, og vi svarer: ”Herre, jeg er ikke værdig til….” (MT 8,5-13)

C) Vi vender os mod her-og-nu, det ”normale”, men vi er forandrede. Kalk og patene renses, bordets dug foldes sammen. Der sker en desakralisering. Afsluttende bøn og vi sendes ud med velsignelsen for at bringe det glade budskab til verden og præsten beder stille: Herre lad os med et rent hjerte modtage, hvad vi har nydt med munden og lad denne timelige gave blive os et evigt lægemiddel (inkorporation).

Supplerende se følgende links:

Missalet kan ses og købes på Pastoralcentret: pastoralcentret.dk/liturgi/missale/ (Åbner i nyt vindue)

Bispedømmets praktiske retningslinjer kan læses her: katolsk.dk/tro/bon-og-liturgi/vejledning-til-fejring-af-liturgien (åbner i nyt vindue). De ligger også som PDF- fil: klik her. (Åbner i nyt vindue)

universalis.com indeholder foruden dagens læsninger også tidebønner.

På dansk kan de læses her: Læsning. (Åbner i nyt vindue)

Værd er også at læse de indledende retningslinjer, som findes i begyndelsen af Missalet.

Stor tak for resume til Marianne Meyer.

Gå til toppen

Teolog Eva Maria Nielsen tog udgangspunkt i sine barndoms vandringer i de østrigske bjerge, hvor smukke udsigter, samtaler og anstrengelse gik hånd i hånd med øjeblikke af forundring og styrke. Denne oplevelse blev et billede på Ordets liturgi – en vandring, hvor vi gennem Guds ord styrkes og inspireres til livets rejse.

Hun mindede om, at messen består af to hoveddele: Ordets liturgi og eukaristien, der tilsammen danner en helhed. Ordets liturgi er ikke blot en forberedelse, men et levende møde med Gud, hvor han taler til os gennem skrifterne, og vi svarer gennem bøn og sang. Dette er en del af kirkens historie, der har sine rødder i de første kristnes samlinger. De mødtes i små hjem, læste fra de gammeltestamentlige skrifter, delte historier om Jesus og fandt trøst og styrke i fællesskabet.

Eva Maria understregede, at messen er communio – et fællesskab med Gud og hinanden. Dette blev særlig tydeligt efter Det Andet Vatikankoncil, der genopdagede betydningen af Guds ord og lagde vægt på, at hele menigheden, ikke kun præsten, er kaldet til at lytte, forstå og bringe ordet videre.

Messen kan sammenlignes med et musikstykke, hvor mange stemmer bidrager til en harmonisk helhed. I Ordets liturgi bliver vi en del af denne symfoni. Gennem læsningerne, salmerne og refleksionerne over Guds ord vækkes vi til en dybere forståelse af troen, og vores liv flettes sammen med den store strøm af troende gennem tiderne.

Ordets liturgi er en gave, der ikke kun binder os sammen på tværs af tid og kulturer, men også styrker os til at møde hverdagen med tro, håb og kærlighed.

Stor tak til Eva Maria for oplæg og tekst.

Gå til toppen

Ved kirkekaffen fortalte Michala Lange om sit arbejde som menighedens repræsentant i Pastoralrådet, hvor hun har siddet i tre år, også i rådets forretningsudvalg.

Michala har dog efter sidste møde i november 2024 valgt at trække sig for at få mere tid til sin familie. Så fra 2025 er suppleant Gertrud Messerschmidt trådt ind. Det er sognenes menighedsråd, som udpeger deltagere og suppleanter efter bispedømmets regler.

Michala gennemgik overordnet pastoralrådets opgave som rådgivende organ for biskoppen. Rådet og dets forretningsudvalg har derfor ingen reel magt, men bruges heldigvis meget. Der afholdes to fler-dagsmøder om året, i juni og i november. Forretningsudvalget mødes normalt hver måned bortset fra juli.

Der behandles mange emner på de årlige møder, både indenfor økonomi, katekese og mange aktuelle problemstillinger. Også om aftenen er der oplæg omkring aktuelle emner og underholdning.

Desværre blev Michala syg og måtte tage hjem allerede lørdag, og kunne derfor ikke fortælle, hvad de skete om søndagen. Michala blev opfordret til at komme tilbage, når referatet udkommer, og det aftales til den tid. Nu er referatet kommet og kan findes og læses her.

Michala talte levende og engageret om arbejdet og rådets opgaver og vigtighed. Der var da også mødt mange op fra menigheden for at lytte og give hende et fortjent bifald efter oplægget og svar på spørgsmål fra salen, som det ses på billedet.

Michala opfordrede også alle, som kan bidrage, til at kontakte Bispekontorets nye kommunikationschef Regitze Engelhardt Fuhrmann: ref@katolsk.dk, telefon: direkte 33 55 60 25, mobil 21 45 58 04. Hun vil meget gerne have inspiration og ideer fra alle, som mener at kunne bidrage, både vedr Magasinet Indblik, hjemmesiden og anden kommunikation.

Der kan læses lidt om sidste møde under nyheder på katolsk.dk her. (Åbner i nyt vindue)

Der kan læses mere om pastoral-rådet generelt på katolsk.dk her: (Åbner i nyt vindue)

Stor tak til Michala, både for mangeårig indsats og for fremlæggelsen.

Gå til toppen

Afholdt i 2024

Fader Quang arrangerede igen i år en fin julefrokost for alle seniorer i Sognet. Den fandt sted onsdag den 18. december 2024.

Julefrokosten begyndte, traditionen tro, med den bedste indledning, nemlig messen.

Herefter gik alle deltagerne, ca 45-48 personer, ned i menighedslokalet, hvor bordene allerede var blevet smukt pyntet op i festlige røde julefarver af  Kirsten Poulen, Kirsten Lange og søster Hildegaard.

Fader Quang havde sat rød- og hvidvin og andre drikkevarer op på et bord, og mens vi ventede lidt på julemaden, serverede vi os et lille glas. Da julemaden var ankommet til våbenhuset, gik en del personer op for at hjælpe med at bære maden ned. Det var en hel procession, hvor de kom bærende på de bugnende fade med flæskesteg, rødkål, hvide og brune kartofler og agurkesalat, samt  risalamande og kirsebærsovs.  Det er fantastisk, hvor dygtige de er i restaurant Op La til at lave dansk mad, og da Kim var på vej ud igen fik han en kæmpe applaus og masser af smil med på vejen for al den lækre mad.

Der var en vældig god stemning i forsamlingen, og man mærkede, at alle var glade og nød samværet. Efter en super lækker julefrokost, sang vi julesange, og til sidst var der arrangeret et lotteri. Ved hvert bord sad der ca. 8 personer; hvert bord fik en terning, og så skiftedes man til at slå. Den der fik en 6-er, kunne gå op ved gavebordet og vælge en gave blandt alle de gaver, som deltagerne havde taget med. Der var også en lille indsamling til hjælp til udgifterne, og det var dejligt at se, at alle lagde noget i kurven.

Til sidst afsluttede fader Quang festen med en lille tale, hvor han ønskede os en fortsat god adventstid og håbede, at vi havde haft en god julefrokost, hvortil Hans Larsen promte rejste sig og sagde tak på alles vegne og foreslog et bifald, som blev stort. Fader Quangs Senior julefrokost var blevet en stor succes!

Gå til toppen

Adventstiden er det kirkelige nytår, som begynder første søndag i advent og markerer en stille ventetid, hvor kristne forbereder sig på Jesu fødsel julenat. Ordet advent kommer af det latinske Adventus Domini, som betyder "Herrens komme". Temaet for prædikenteksterne i adventstiden er altså Jesu komme, men adventstiden har også et andet aspekt, nemlig forventningen om Jesu genkomst. Jesu genkomst er forventningen om, at han engang i fremtiden vil vende tilbage til jorden og etablere Guds rige.

Søndag den 1. december 2024 var p. Martin Chase SJ. derfor inviteret til at holde en adventsprædiken i Sankt Therese Kirke i stedet for at holde en advent-retræte for at forberede os til julen. Prædikenen kan læses her.

Efter messen var der MINI JULE BAZAR ved kirkekaffen kl 11 i menighedslokalet arrangeret af Barbara Randrup. Traditionen tro var der Julepynt, lys, julekager og m.m. til salg til fordel for CARITAS.

Resultatet for Julebazaren blev 1.060 kr, som allerede er indsendt til Caritas Adventsindsamling 2024. Formanden for menighedsrådet Astrid Andresen skriver på menighedens vegne:

Hjertelig tillykke til organisatorerne af adventsbazaren! Det blev et fint resultat! Der var sandelig også mange ting at vælge imellem! De bedste hilsener fra Astrid.

Læs mere om Caritas advents-indsamling 2024 her. (Åbner i nyt vindue)

Gå til toppen

I år kunne vi fejre vores Skytshelgen, Sankt Andreas på selve dagen den 30. november 2024.

Allerede for en måned siden satte Henrik opslaget op og folk fra menigheden begyndte at melde sig til festen. Ved kirkekaffen den første søndag i november kom der flere søde personer og tilbød at hjælpe med at lave mad og kager til festen; enhver bød ind med deres idéer.

Dagen før festen mødtes borddækningsteamet om eftermiddagen for at dække bordene i gymnastiksalen på Sankt Josephs Søstrenes skole. Maximilian hjalp med at få alle bordene bragt ind og slået op og alle stolene på plads; det var en kæmpestor hjælp, som gjorde, at vi på mindre end halvanden time havde salen færdigpyntet.

På selve dagen startede festmessen kl. 16 i Sankt Andreas kirke med indgangsprocessionen med Biskop Ceslaw Kozon og fader Quang samt store og små ministranter, et dejligt syn!

Efter en festlig messe gik vi så alle ned til Sankt Josephs Søstrenes skole for at holde fest. Heldigvis var det tørvejr i år. Vi blev ca. 53 personer. De forskellige kokke kom og satte deres specialiteter på madbordet i midten.

Der var forskellige pastasalater med forskellige grøntsager, og risnudler på thailandsk, forskellige grønne salater og en rodfrugt salat tilberedt i ovnen; fader Quang kom med to fine spanske specialiteter, chorizo og serrano skinke; og der var baked beans og tyndtskåret oksekød og svensk juleskinke. Dertil kom to personer med hjemmebagt brød som prikken over i-et! Henrik havde som altid sørget for et godt udvalg af drikkevarer, som man kunne købe til maden.

Nicoline havde arrangeret et lotteri til fordel for Caritas, og børnene solgte lodder for 1.025 kr. og var med til at trække vinderne og uddele præmierne. Linus, som går til drama i sin fritid, stod for lodtrækningen og gjorde det til et helt lille skuespil hjulpet af Safira og Lionel, og vi morede os meget! Efter lotteriet var der kaffe, te og 6 eller 7 dejlige kager tilberedt af forskellige personer.

Til sidst var der mange, der hjalp med at få ryddet op og med at få bordene og stolene på plads igen. Vi siger alle Gud tak. Menighedsrådet ønsker også at sige hjertelig tak til alle de hjælpende hænder, fordi de var med til at gøre årets Sankt Andreas fest til en humørfyldt og dejlig oplevelse for alle deltagerne.

Tak for tekst og billeder til Astrid Andresen.

Gå til toppen

Menighedsrådet har planlagt fire foredrag til fordybelse i messens mening og teologi, som Pave Frans har opfordret til. De afholdes den sidste søndag i oktober 2024, samt januar, februar og marts 2025 ved kirkekaffen i Sankt Therese Kirke.

Det første møde var velbesøgt, som det ses herover. Det skulle have været diakon Kaare Nielsen, men han havde en dobbeltaftale. Derfor trådte teolog Eva Maria Nielsen tjenstvilligt til: “Når det regner på diakonen, drypper det på diakon-konen! 😉”

Eva Maria tog os med helt fra før old-kirken, hvor få kristne samledes på små steder for et fælles måltid og læsning i de jødiske skrifter, gennem institutionaliseringen og formalisering som statsreligion i Rom med ritualer og hierarki i de første århundreder. Dragter, hymner og læsninger på latin var som ved det romerske hof, og det blev bygninger og ritualer også.

I middelalderen blev liturgien mere omfattende - fortsat på latin - og blev efterhånden et “teater” foran alteret, som få troende kunne forstå. Reformationen og de nye protestantiske retninger i femten hundrede tallet affødte det tridentinske ritual som modreaktion. Det holdt i flere hundrede år indtil Den Liturgiske Bevægelse (Link til lex.dk om den liturgiske bevægelse her.) i nitten-hundrede tallet affødte nogle få ændringer omkring 1950 og så det andet vatikanerkoncil i 1963-65, hvor messen blev gentænkt, sprogligt fornyet og fik megen deltagelse af lægfolk.

Eva Maria Nielsen understregede ligestillingen og vigtigheden af såvel ordets som bordets liturgi. Gennemførsel af hele tre årlige tekst-rækker - år A, B og C - gør det muligt at komme igennem det meste af hele biblens vigtige budskaber i højmesserne. Det er centralt, at Gud elsker os med uendelig kærlighed og derfor vil tilbringe tid med os i messen, som vi skal huske at indstille os på til hver messe.

Lægfolkets deltagelse gik direkte ind i mange af præstens opgaver: Læsninger og kommunionsuddeling understreger det almindelige præsteskab. Vi fik adgang til ordets og bordets liturgi - biblen og eukaristien - men på forskelligt niveau:

• Hvis man ser Bibelen som tabernaklet, med det Allerhelligste, så har alle nu nøglen til at åbne den lade sig mætte og nære sig ved ordets bord.

• Færre - de ordinerede - har nøglen til tabernaklet med det indviede brød.

Der var mange spændende paralleller mellem vores dåb, udvikling af messer og samspillet mellem lokal sprog og universel liturgi, som gør det muligt at føle sig hjemme som katolik i katolske kirker over hele verden.

Eva Maria Nielsen vender tilbage ved det andet foredrag den 26. januar 2025, og vi glæder os allerede.

Gå til toppen

Lørdag d. 5. oktober fejrede menigheden Sankt Therese af Lisieux, vores kære skytshelgen, med en messe og en fest.

Festmessen startede kl. 16 og blev fejret af fader Quang. 

Efter messen gik vi ned i menighedssalen, hvor bordene var dækket festligt op. Kokkene begyndte at varme middagsretterne op, mens fader Quang skar tynde skiver af en flot serranoskinke, som han havde taget med, og som rigtig blev nydt af deltagerne.   

Familien Fog havde bragt et kæmpestort og lækkert madbrød, og der var retter fra det indiske, det danske og det mexikanske køkken med ris og forskellige salater til.

Alle kom med sit bedste humør og der var en virkelig god stemning.

Mellem hovedretterne og desserten blev lotteriet til fordel for Caritas afholdt. Barbara stod for lotteriet, men blev ved lodtrækningen bistået af flere børn og voksne, og vi havde megen morskab ud af præmieuddelingen.

Vi var 44 deltagere: Der var 4 børn, og 4 af årets firmander, samt 36 voksne.

Dessertbordet bugnede af alle de dejlige kager og desserter, som forskellige personer havde bragt med.

Der var også søde personer, som hjalp til med oprydningen til sidst.

Menighedsrådet vil gerne sige hjertelig tak til alle, der kom og deltog og til alle, der gav en hjælpende hånd med maden, lotteriet eller andet, så vi fik sådan en festlig aften!

Gå til toppen

Vejret var rigtigt med os, da historiker Sebastian Olden-Jørgensen med sit dygtige, fortællende vid og en dyb historisk indsigt fremviste Rosenborg Slot for menighedens fremmødte skare. Herover ses Sebastian introducere rundvisningen.

Sebastian fortalte med indlevende lethed om Rosenborgs utallige kongelige portrætter, udstillede kunstgenstande og overraskende finurligheder - også om dem der var midlertidigt sendt til konservatorerne.

På trods af de mange flokke af turister fra hid og fjern og mange emsige kustoders uendelige tilrettevisninger lykkedes det gudskelov at holde vores til tider vildfarne flok samlet fra Vinterstuen nederst til Riddersalens løver og troner øverst - dette til trods blev rundvisningen til en unik oplevelse.

Læs mere om besøget i nyhedsbrevet fra oktober 2024 her. (Åbner i nyt vindue).

Herover ses de glade deltagere fra menigheden, og herunder modtager Sebastian en lille erkendtlighed fra menighedsrådsformand Astrid Andresen ved en efterfølgende kirkekaffe i Sankt Andreas Kirke.

Gå til toppen

Menighedsrådet arbejder for ind imellem at få små oplysende arrangementer ved kirkekaffen i Sankt Therese Kirke efter søndags-højmesserne.

Menighedsrådet udpeger hvert andet år et medlem til skolebestyrelsen på Sankt joseph Søstrenes Skole i Ordrup og Rygaards skole i Hellerup for en to-årig periode. Ved kirkekaffen søndag den 25. august 2024 fortalte de nuværende udpegede om deres arbejde i skolernes bestyrelser.

• Stefan Kriesberg er (gen)udpeget for oktober 2022 til oktober 2024 til bestyrelsen på Rygaards Skole, og er ovenikøbet formand. Se mere om skolen her. (Åbner i nyt vindue)

• Annette Rønnow Thomsen er (gen)udpeget for november 2023 til november 2025 til bestyrelsen på Sankt Joseph søstrenes skole i Ordrup. Se mere om skolen her. (Åbner i nyt vindue)

Stefan lagde ud med en kort gennemgang af lovgivning og vedtægter for de katolske skoler, som er de rammer, skolebestyrelserne arbejder under. På de frie, katolske privatskoler er bestyrelsen den øverste myndighed: Den ansætter og afskediger skolens ledelse, og sammen med ledelsen det øvrige personale. Bestyrelsen har også det økonomiske og juridiske ansvar for skolen, og Annette understregede, at bestyrelserne bruger meget tid på økonomi. Bestyrelsen lægger de overordnede rammer, og bestyrelsen har ikke direkte indflydelse på skolens undervisning og pædagogik, som er skolens ledelses ansvar.

Det er (blandt mange andre fordomme) en udbredt holdning, at de private skoler er rige og ikke tager socialt ansvar, men Stefan understregede, at det er ikke rigtigt. Skolerne får tilskud fra børne- og undervisningsministeriet, og skal derfor give undervisning, som “står mål med folkeskolen”. Tilskuddet er for tiden på omkring 75% (kaldes koblingsprocenten) af folkeskolernes udgifter for sidste, afsluttede og færdigt reviderede finansår, dvs tre år bagud. Skolernes tilskud beregnes ud fra elevtallet pr 5. september, og påvirkes ikke af øvrige elev-bevægelser i løbet af skoleåret.

På begge skoler er det katolske menneskesyn i centrum i skolernes formålsparagraf og skolens virke, selvom katolikkerne er i mindretal både blandt elever og personale. Begge skoler har indarbejdet nogle “katolske grundbegreber” i de overordnede planer for undervisning, og de ligner hinanden meget:

Sankt Joseph Søstrenes Skole:

• Omsorg

• Indsigt

• Ansvar

Rygaards Skole:

• Fra august til efterårsferien: Omsorg

• Fra efterårsferien til jul: Fred

• Fra jul til påske: Tilgivelse

• Fra påske til sommer: Ansvar

Læs mere om Rygaards Skoles fler-årige værdi-program her og den grundlæggende katolske pædagogik her. (Begge åbner i nyt vindue).

Både Annette og Stefan understregede, at selvom skolepengene er ret høje på begge skoler, skal det ikke være en hindring for, at katolske familier kan sætte deres børn på de katolske skoler. Der findes mange tilskudsmuligheder. For selvfølgelig skal katolske børn gerne gå på katolske skoler. Hvis der ikke er katolske børn (og personale) har de katolske skoler jo ikke et eksistensgrundlag.

Gå til toppen

§12 møder afholdes, fordi der i ”Vedtægten for menighedsråd i bispedømmet København” (se mere her) står:

§12: Mindst en gang om året afholdes ved menighedsrådets foranstalt­ning et møde for hele menigheden, hvor menigheds­rådets formand af­lægger beretning om rådets virksomhed, og hvor menighedens opgaver og forhold i det hele kan drøftes.

Derfor afholdt det nye menighedsråd den 28. april 2024 under kirkekaffen sit første §12 møde:

Menighedsrådets formand Astrid Andresen bød velkommen og gennemgik mange af de store opgaver, menighedsrådet i 2023 og 2024 har arbejdet med. Renovering af menighedslokalet (se mere her), de mange liturgiske og sociale tilbud (se herunder), fester - især Sankt Andreas Kirkes 150 års jubilæum (se mere her), frokoster eller middage for frivillige, pensionister, til påske og til jul, sommerfester etc.

Vi har i vores menighed en stor opgave med generationsskift, da gennemsnitsalderen i menighedsrådet er 69 år (fordi sognepræsten heldigvis trækker det ned!) og hos de mange, primære frivillige er den endnu højere. Det er også en høj prioritet at få mere glæde af de mange nationaliteter, som beriger menigheden, men som ikke er godt repræsenteret i det frivillige arbejde.

Astrid Andresen understregede, at vi som menighed er én stor familie i Kristus, hvor alle familier - både de unge og børnefamilier - naturligt bør have en pastoral opgave ved siden af kirkegangen. Derfor arbejder menighedsrådet med at få beskrevet alle de nuværende frivilliges opgaver og arbejde, som forventes færdigt efter sommeren i august måned. På den måde bliver det nemmere at finde nye frivillige til helt konkrete og beskrevne opgaver og for interesserede i at blive frivillig og byde ind på beskrevne opgaver - eller tilbyde helt nye initiativer.

Af konkrete opgaver, som er under gennemførsel efter menighedens ønsker er blandt andet:

• De månedlige nyhedsbreve på dansk og engelsk, som ligger fremme i våbenhusene

• Forbedring af lyd i menighedssalen med akustik-forbedrende tiltag - lyd-absorberende ophæng eller akustikvæg er på budgettet i 2024

• Fortsat arbejde med rådgivningsfirmaer for gennemførsel af reparation af facader og klokketårn i 2024, hvortil findes fondsmidler og indsamlede bidrag

• Gelændre, håndtag og trapper-forbedringer for bedre og sikrere adgang

På mødet blev blandt andet stillet disse forslag:

• Ønske om at gangbroen på loftet og trappen derop i Sankt Therese blev gjort mere sikker.

• At påskenatsmessen planlægges til tidligere opstart, f.eks. kl. 21, og ønske om julenatsmessen skulle være tidligere, men modsagt af andre, da man fejrer jul i familierne.

• Invitere de unge til et ide-møde om fortsat tilknytning til kirken.

• Der var et forslag om, at de unge kunne komme og game sammen i ungdomslokalet.

• Opfordring til mere samarbejde med den engelsksprogede del af menigheden.

• Kontakt til nye og de, som ikke kommer jævnligt i kirkerne:

  • Hvordan, når menighedsbladet ikke mere udsendes fysisk med posten?

  • Kunne man bruge unge eller andre til at dele nyhedsbrevene ud på fysiske adresser?

• Ønske om flere tovholdere til de forskellige opgaver.

• Ønske om at få årshjulet igen, så man kan planlægge langsigtet i egen kalender.

• Forslag om frivilligmøder.

• Samarbejde med nabo-sogne.

• Invitere firmander og andre unge til SMUK-aktiviteter i Sankt Mariæ Kirke på Frederiksberg, som har et meget aktivt ungdomsarbejde (se mere her, åbner i nyt vindue), måske i HEK-sammenhæng (Se mere her).

Derudover konkrete, aktuelle tiltag:

• Der mangler kaffebryggere og afryddere til kirkekaffen i Sankt Therese (+ introduktion til opvaskemaskinen)

• Åsebakkevalfarten: Tilbyde pladser i egen bil. Der bliver ingen fælles transport.

Gå til toppen

Den traditionelle PÅSKEBAZAR arrangeret af Barbara Randrup blev afholdt SØNDAG 17. marts 2024 ved kirkekaffen kl.11 i menighedslokalet i Sankt Therese Kirke.

Påskepynt blev solgt til fordel for CARITAS fasteaktion 2024. Se mere på Caritas’ hjemmeside her: (Åbner i nyt vindue).

Som det fremgår af billedet var der gang i butikken under kirkekaffen i det nyrenoverede menighedslokale.

Og ligesom tidligere år var det er rigt udbud af påskepynt og andre gode tilbud, som det ses ovenover.

Stor tak til Barbara Randrup for indsatsen.

Resultatet blev 967,50 kr, som allerede er overført til Caritas fasteindsamling 2024.

Gå til toppen

Lørdag den 2. marts 2024 afholdtes Faste Retræte I Sankt Therese Kirke “Dette er mit legeme” med retræteleder Pater Paul Marx, O.M.I.

Pastoralcentret sælger en flot kopi af Andrej Rubljovs ikon af Treenigheden i flere størrelser fra deres hjemmeside: klik her. (Åbner i nyt vindue).

Se de mange andre tilbud fra pastoralcentrets webshop her. (Åbner i nyt vindue)

Gå til toppen her.

Fredag den 1. marts 2024 holdt Musikkoret København en gratis koncert i Sankt Andreas Kirke som en del af Gentofte Natten. (Se plakaten her).

Under ledelse af Dirigent Ole Reuss Schmidt og med Pianist Solveig Tofft opførtes:

• Uddrag af Händels Kroningshymner

• Elgar

• Fauré

• Rathbone

• samt danske salmer og sange

Folk var utrolig glade for koncerten. Der var omkring 70 tilhørere, så flere måtte stå op.

Nogle kom og gik. Der var jo også andre arrangementet at nå på samme aften.

Gertrud Messerschmidt fra pastoratets menighedsråd synger med i koret. Hun oplevede den bedste kommentar fra en koncert-deltager: " Det var som om I lyste, når I sang".

Det er en mangeårig tradition, at koret holder koncert i Sankt Andreas kirke som et kultur-arragement i Gentofte-natten.

Gå til toppen

Afholdt i 2023

Lørdag den 2. december 2023 fejredes Sankt Andreas ved en pontifikal messe i sankt Andreas kirke med efterfølgende stor fest i Sankt Joseph Søstrenes skoles gymnastiksal i Ordrup. Biskoppens deltog både til messen og festen trods den netop overståede øjenoperation og var med til at højne fest-stemningen.

Messen blev fejret af biskoppen, sognepræst p. Quang og p. Finn Arvé og derefter mødtes vi alle i gymnastik-salen, hvor der var dækket flot op.

En flot menu og alle slags drikkevarer løftede hurtigt stemningen yderligere, ligesom festlige indslag med lotteri og taler.

Festen gav ovenikøbet et overskud til fordeling til flere aktiviteter:

Vi var ialt 46 personer, (40 voksne og 6 børn), og der kom ialt ind 3078 kr. Udgifterne beløb sig til 2506 kr, så det gav et overskud ialt  572 kr.

Fra overskuddet modtog kaffekassen (Lisbeth) 200 kr. til indkøb af diverse til kirkekaffen generelt, renoveringsprojektet modtog 172 kr. og Watoto Skoleprojekt modtog 200 kr.

Nicoline lavede et lotteri til fordel for Caritas. Der kom 850 kr. ind, som blev sat ind på Caritas konto samme aften.

Og stor tak til den aktive og effektive festkommite: Adrienne, Christopher, Henrik, Veronica, Cornelia, Linus, Nicoline, Sebastian, Marianne, Michala, Gertrud, Arturo og Astrid.

Her en del af dream-teamet, som muliggjorde den festlige aften og et glimt af de flotte borde, de havde dækket.

Gå til toppen

Der var fest og glæde ved Sankt Therese festen i 2023 i den ny-istandsatte menighedssal. Her er nogle billeder fra før og under festen. Klik på et af billederne for at se dem større.

Gå til toppen

Vor frue af Karmels skapular hvad er det?

Klik på billedet for plakat i fuld størrelse.

Kort sagt så er det Marias klædedragt, ja hendes egen dragt som hun iklæder os. Dette er både fysisk og åndeligt. Fysisk så udtrykker det sig at man bliver iklædt selve skapularet som er to stykker stof, med et billede af Maria af Karmel og Jesu hjerte.

Åndeligt så udtrykker det sig ved at man bliver iklædt Marias dyder og at man prøver at leve i efterfølgelse af Jesus sådan som Maria gjorde det. At blive iklædt Skapularet er at blive iklædt Maria og begynde at leve Mariansk.

Program:

• kl 10 - 11: Tilbedelse / Skriftemål

• kl 11 - 11:40: Messe

• kl 21 - 12:30: Frokostpause

• kl 12:30 - 13:30: Katekese

• kl 13:20 - 14:30: Iklædning

  Gå til toppen

  
  

Maj måned har siden middelalderen i Den katolske Kirke været forbundet med Maria, Jesu mor. Lørdag den 6. maj 2023 blev Rosenkransbønnen i Sankt Therese Kirke optaget og kan ses her på katolskliv.dk.

Det gjorde vi af tre grunde:

1. Vi vil gerne vise at kristne beder, også i et offentligt rum, og til inspiration for andre, kristne og kirkefremmede.

2. Nogle mennesker har ikke mulighed for at deltage i rosenkransbøn af forskellige grunde. At deltage foran en skærm, sammen med andre, kan være den næstbedste løsning. Tænde et lys og være med foran skærmen.

3. På medieprojektet KATOLSK LIV er det en del af vores strategi de kommende år, at vise flere og flere liturgiske handlinger: Rosenkransbøn, messe, tilbedelse o.a. Som videooptagelse og LIVE. Vi vil gerne give alle mennesker, uafhængigt af alder, mobilitet, afstande i Danmark, mulighed for at deltage i Kirkens liturgiske handlinger.

Gå til toppen

Pastor Daniel Steiner Ebert afholdt en velbesøgt fasteretræte for menigheden lørdag d. 25. marts 2023 i forbindelse med fasten.

Paster Daniel fortalte entusiastisk om sammenhængen mellem tilbedelse, eukaristi og rosenkrans som værktøjer til at se Jesu lysende ansigt gennem og med Jomfru Maria.

In Sinu Matris betyder "på moderens skød" og er en måde at udleve sin katolske tro på. Det handler mere specifikt om at udleve sin katolske tro på skødet af den hellige jomfru Maria. Fra denne plads, hvor Jesu barnet selv befandt sig, lærer vi af jomfru Maria, hvad det vil sige at leve for Gud, hvad det vil sige at fornægte sig selv, tage sit kors op og følge hendes Søn Jesus Kristus. 

Vi fordybede os i Marias og Jesu livs mysterier med konkrete eksempler på, hvordan man kan inddrage disse mysterier med rosenkransen i sit daglige liv og dermed vandre med Jesus og Maria igennem dagligdagen mod den hellighed Gud har kaldet os til.

Når nu Faderen i sin uendelige visdom har bestemt det at Hans enbårne Søn skulle have den uplettede jomfru Maria som moder, hvem er vi - som er blevet Guds børn i Helligåndens bad - da til at skulle afvise denne samme gave? Det kan vi ikke! I dåben blev vi døbt til Jesu liv og derfor kan vi ikke fornægte hende som bar Ham i sit eget liv! Vi må omfavne himmelens dronning som vor egen moder, og lade hende opdrage os til efterfølgelsen og korset.

Hvem kan bedre opdrage os til den sande efterfølgelse, det sande kristne liv, end hende som opdrog Kristus, Herren? Det menneske der ønsker at betragte Faderen i evighedernes evighed, må først betragte Sønnens hellige ansigt i dette timelig liv, det ansigt Han iklædte sig da Han lod sig undfange af Helligånden i jomfrue Marias skød og blev menneske.

Den hellige Johannes Paul d. 2 sætter i sin Apostoliske skrivelse Rosarium Virginis Mariae, fokus på Rosenkransen som et middel hvormed man kan betragte Jesu hellige ansigt. Ud over det ovennævnte citat skriver han således:

“at bede Rosenkrans er i virkeligheden ikke andet end sammen med Maria at betragte Kristi åsyn (ansigt)” (Rosarium Virginis Mariae 4) og “Med Rosenkransen går de kristne i Marias skole, hvor de lader sig fører ind i kontemplationen over Kristi åsyns skønhed og ind i erfaringen af Hans kærligheds dybde. Gennem Rosenkransens mysterier modtager de troende en fylde af nåde, som modtog de den af Forløserens moders egne hænder.” (Rosarium Virginis Mariae 3)

Derfor må vi bestræbe os på at betragte Herrens hellige ansigt i Eukaristien dagligt. Derfor skal vi sætte pris på de mange tilbedelser, der fejres i vores kirker. (Se de faste messe- og tilbedelses-tider her).

Se Herrens hellige ansigt som det første vi gør når vi er stået op, og igen om aftenen når dagen er ved at være forbi. Når vi gør dette, sammen med at bede Guds moders hellige rosenkrans, så lever vi konstant foran Jesu hellige ansigt og i lyset derfra “I er jo alle lysets børn og dagens børn. Vi tilhører ikke natten, og heller ikke mørket.” (1. Thessalonikerne 5:5).

p. Daniel Ebert refererede til mange skriftsteder omkring jomfru Maria og Jesus, fra Johannes åbenbaringen over flere evangelier, som Matthæus og Lukas, og til Apostlenes gerninger.

På pastoralcentrets youtube-kanal fortæller p. Daniel Ebert om rosenkransen. Se det her (i nyt vindue).

Gå til toppen

Lørdag den 28. januar 2023 efter tilbedelsen fra kl. 10 og en velbesøgt messe kl. 11 – 11:30 i Sankt Therese Kirke holdt p. Lars Messerschmidt et underholdende, oplysende og lettere provokerende oplæg om skriftemålet, bodens sakramente i kantinen for omkring 25 fremmødte, som fik uddelt et skriftligt oplæg.

p. Lars lagde ud med sammenhængen mellem dåben, arvesynden og skriftemålet, både ud fra mange skriftsteder i Biblen og illustreret via p. Lars’ mangeårige erfaringer som skriftefader.

Arvesynden indeholder grundlæggende menneskets ønske om at blive Gud lig, dvs. lige så klog, eller måske endda klogere end Gud. Derved tror vi, at vi kan undvære Gud, da vi kan bedre end han. Dåben renser os, men frier os ikke fra vores faldne menneskenatur, som sammen med det onde aktivt skal bekæmpes hele livet.

Tro er individuel, baseret på et personligt forhold til Gud og Jesus, og derfor skal synder skriftes individuelt. Tro har også et kollektivt element, fx som menighed i kirken og i en samlet familie. Men vores relation til Gud skal være et personligt discipel-forhold, som disciplene havde til Jesus – en livslang læreproces ud fra en dyb tro på Jesus. Derfor er skriftemålet også helt privat. Via en skriftefader (eller anden person i nødstilfælde) forsones man igen med Gud med total tilgivelse for alle synder ved fuldkommen anger – også eventuelle endnu ”uerkendte” synder. Nogle gange kaldes sakramentets renselse ”den anden dåb”.

Efter oplægget var der en god spørgelyst. Selvom der teoretisk findes utilgivelige synder (mod Helligånden) tvivlede p. Lars på, om mennesker kunne gå så dybt ind i mørket ved at vende alt på hovedet og bytte om på sandhed og løgn, godt og ondt. Mon der ikke altid en er sprække, hvor lys kan trænge ind og give mulighed for anger? Men vores frie vilje giver os muligheden for helt at vælge Gud fra og det onde til.

Sognepræst p. Quang afsluttede arrangementet med en stor tak til p. Lars og de frivillige, som undervejs sørgede for kaffe, te og småkager.

Læs mere om oplægget i sogneblad nt 1, 2023 side 12 her. (Åbner i nyt vindue)

Oplægget kan også høres her på https://katolskliv.dk/?p=39625

Gå til toppen

Afholdt i 2022

p. Daniel Nørgård SJ afholdt lørdag den 10. december 2022 en velbesøgt adventsretræte i Sankt Therese Kirke, hvor han under temaet “Smag og se, at Herren er god” fortalte om, hvordan jesuitternes grundlægger Ignatius af Loyola kan vise os en måde at gå Herren i møde:

“Det er nemlig ikke megen viden, der mætter og tilfredsstiller sjælen, men det at føle og smage tingene i sit indre.”

p. Daniel fortalte om Ignatius’ opvækst og den lange proces fra et vildt, verdsligt liv til den fromme grundlægger af jesuitter-ordenen omkring år 1540.

Efter oplægget inviteredes deltagerne til meditation i kirken med fordybelse i de udleverede bibelske tekster omkring advent og mærke efter, hvilke følelser, teksterne fremkaldte.

Temaet om at “føle grundigt efter” hvordan teksterne påvirker os, kan også beskrives ved “Det Kærlige Tilbageblik”! Under det inspirerende oplæg var der god tid til samtale, bøn, eftertanke, skriftemål og fordybelse i bibelske tekster. Retræten blev både indledt og afsluttet med tilbedelse.

De udleverede tekster sluttede med en bøn:

Genskab vores tro, Herre. Bring os tilbage til det sted

hvor vi engang mødtes, som hyrderne i stalden

efter at have hørt englene synge.

Bring os tilbage til der, hvor vores kærlighed var frisk,

så vi udtrykker vor lovprisning til den himmelske konge.

Giv os det igen, Herre, beder vi dig.

Bogen “Pilgrimmens Beretning” oversat og kommenteret af p. Daniel SJ kan købes på pastoralcentrets WEBshop.

Søndag den 29. januar 2023 fortalte p. Daniel Nørgaard på DR P1 i programmet ”pilgrim” åbenhjertigt om sit arbejde med at finde vej ind i sit kald og om Jesuitter-ordenen. Lyt til programmet her.

Gå til toppen

Omvendelse – at forstå ”udover”

Den 2. april 2022 afholdtes en velbesøgt retræte (ca. 26 personer), ledet af p. Martin Chase SJ. Han åbnede retræten med en lille præsentation af sig selv. Derefter gik han over til retrætens hovedtema:

Omvendelse:

Han fortalte, at den danske oversættelse af det græske forlæg ”meta – noia” ikke er særligt dækkende. Vi kender måske ordet ”meta” fra ord som ”metafor”, ”metafysisk” og andet led af ordet fra f.eks. ”para-noia”. Det drejer sig om noget dynamisk: ikke kun at se det samme fra en anden vinkel, men at forstå dét man ser og oplever på en helt ny måde.

Det er dét evangeliet kalder os til: at forstå og se situationer – ikke som mennesker forstår, men som Gud ser dem. For at anskueliggøre sin pointe gav han os flere skriftsteder. Bl.a. fra Mattæus og Markusevangelierne, hvor Peter har modsat sig Jesu forudsigelse af sin lidelse og død. Jesus irettesætter Peter og siger (tilpasset sprog) ”Du forstår ikke som Gud gør, men som mennesker gør”.

Gælder det ikke os alle – hele tiden – eller i hvert fald det meste af tiden? Omvendelse betyder altså at lære at tænke/forstå det, der sker på Guds måde, som Gud tænker. At få Guds tanker om vores/vores menigheds/vort bispedømmes/ verdens situation. Kort sagt: at lære at tyde” tidens tegn”, som de gamle profeter gjorde det. (de talte oftest om samtiden – ikke om fremtiden). Det er også dét Peter i sin store tale pinsedag siger skal karakterisere de kristne: ”Jeres sønner og døtre skal profetere (dvs. forstå tidens tegn!), jeres unge skal se syner og jeres gamle have drømme” (gamle plejer ellers ikke at have så mange fremtidsdrømme!) (Apg. 2,17 og Joel 3,1-5).

Efter et fint måltid varm mad som p. Quang havde lavet til os, blev vi sendt alene med Gud i en Ignatiansk meditation over lignelserne om den tabte mønt og den fortabte søn. Hvor er du i disse lignelser? Eller hvem er du? Mønten, der blev væk? Eller måske konen, der leder efter dét, der er hende dyrebart? Faderen, der har givet sin yngste søn halvdelen af sin formue og nu ser ham gå sin vej? Den yngste søn, der bare vil væk fra far. Men finder ud af, at det ikke var en god idé og hvordan kommer man så tilbage? Eller måske den ældste søn, der måske også er ”fortabt”? En god måde at komme ind i en bibeltekst på. Og måske forstå ”udover”?

Gå til toppen