AT VÆRE FORBEREDT

 Therese har en aftale i aften. Hun overvejer indgående, hvad hun skal have på og tilbringer lang tid i badet. Hun ønsker at vise sig fra sin allerbedste side.

 Vi træffer ofte forberedelser til vigtige begivenheder. I øjeblikket forbereder vi os til julen: Vi køber gaver, skriver breve, sender julehilsen, organiserer festmåltidet, aflægger besøg... men vi må ikke glemme, at vi selv skal være forberedte. Johannes Døberen kalder os til - som han kaldte mennesker dengang at omvende os. ‘Ban Herrens vej i ørkenen, jævn en vej for vor Gud’. Er vi i hjertet forberedt på at møde Gud? Hvordan skal vi forberede os?

 Ofte oplever mennesker, at de ikke var forberedt på en bestemt situation. ‘Havde jeg blot vidst besked, så havde jeg forholdt mig helt anderledes og reageret helt anderledes’. Gang på gang taler Bibelen om Herrens komme og kalder os til at forberede os på hans komme, så vi ikke bliver overrasket.

 Therese er nu nået frem til det sted, hvor hun skal møde den unge mand. Hun ser på uret og spørger sig selv, hvor han mon bliver af. Vi befinder os også i en venteposition. Vi venter ikke blot fire uger på Herrens komme. Hele livet er for os advent. Vi er fortrolige med at skulle vente: Vi venter hos lægen eller vi sidder fast i en bilkø på vejen. Vi er utålmodige, indtil der endelig sker noget. Men der findes en anden slags venten: At vente betyder ikke altid intet at foretage sig. Man kan også vente med spænding, længsel og glæde. Enhver stor og betydningsfuld begivenhed kender denne form for venten.

 Nu tilbage til Therese. Hun venter fortsat. Det aftalte tidspunkt er for længst overskredet. Mon han overhovedet kommer? Vil Therese blive ved med at vente på ham? Tanken om at opgive at vente kender vi godt. De første kristne forventede, at Herren snart ville komme igen, men han er endnu ikke kommet. Og vore forsøg på at leve et kristent liv i forventningen om hans genkomst - kan det betale sig? Vil han overhovedet komme igen? Venter jeg ikke forgæves?

 Om Therese fortsat vil vente på den unge mand, afhænger måske af, hvor godt hun kender ham. Er han en flygtig bekendtskab, vil hun sikkert opgive at vente længere. Kender hun den unge mand godt, vil hun nok vente en tid endnu.

 For os er spørgsmålet: Hvor godt kender vi ham, vi venter på? Vil vi kun holde ud, hvis vi kender ham godt. Lad os derfor udnytte tiden og lære Jesus bedre at kende ved at læse i Den hellige Skrift og møde ham i sakramenterne. Engang skal vi møde ham i Guds rige.

p. Minh Quang Nguyen